Velkommen tilbage Sarah….

OK… Så kom der liiige til at gå ret lang tid!
Har ingen undskyldninger.. eller det passer faktisk ikke – jeg har massere af undskyldninger, men jeg ved ikke hvilken jeg skal vælge. 😉

Jeg har battlet virkelig meget med om det her ‘blogging’ var noget for mig alligevel.. for jeg er bare typen der konstant tvivler på mig selv, og de ting jeg gør.
– er der overhovedet nogen der finder mig og mit lille liv interessant nok til at følge med?
– skal bloggen have et tema? altså SKAL man være krea mor, bage mor, mor med sygt barn, indretnings mor eller lign? – og det betyder ikke at jeg ikke elsker alle ‘tema bloggene’.. jeg synes alle blogger er interessante på hver deres måde, så det var på ingen måde for at fremhæve eller nedgøre noget bestemt!
– SKAL jeg skrive flere indlæg om ugen, for at folk gider at bruge krudt på at følge med?
– SKAL der billeder på/i alle indlæg? Jeg vil jo egentlig bare gerne skrive alle mine tanker og ideer op oplevelser ned.. den sån mere grafiske og ‘pyntede’ del af det, siger mig ikke så meget.. men det er vel det der fanger folk?!?

Jeg vil gerne have at min blog fungerer lidt ligesom min Instagram, bare med mere tekst.
Små tankestrejf, store ideer, skæve tanker, oplevelser, anbefalinger osv. osv.. en stor sammenblanding af MIG!

Kort sagt…
Jeg lever et stille og roligt liv, med arbejdsløshed, en stædig 5-årig, en lorte økonomi, en skøn mand, et kæmpe ønske om at flytte, en kæmpe glæde for mad og at lave det – men på ingen måde evnerne til at smide det ene fine billede op af smukke retter efter det andet.
Jeg har massere af holdninger og jeg er – desværre- ikke altid så god til at holde min kæft omkring det!
Jeg kæmper med en psyke der modarbejder mig på mange punkter, og jeg snakker med en psykiater ca 2 gange om måneden.
Jeg vil smadder gerne åbne min egen mødre-venlige cafe med små genbrugsfund, lækkert HJEMMEBAG, kaffe og massere af sofaer og bløde puder, og plads til amning og leg.. det kommer nok aldrig til at ske, men drømmen lever.
….. og det samme gør drømmen om at få denne blog op at stå..

Sarah – SÆT IGANG!
Lad folket læse om dit liv og dit rodede hoved! 🙂

Vi skrives ved….

Skriv et svar